Finora
Limfjordsvej 57, 2720 Vanløse
Telefon: +45 61 33 15 60
Mail: lbendtsen@finora.dk
Ydelser
Finora tilbyder din sognekirke en heldækkende ydelsespakke - fra bogføring og lønadministration over budgettering til rapportering. Vi drifter økonomi og HR, så I kan fokusere på kirkens liv og vækst.
Bogføring & Betaling
Præcision og rettidighed
Jeres bogføring og betalinger er i trygge hænder. Vi sikrer fuldstændig og korrekt bogføring af alle typer bilag – drift, projekt og anlæg – samt at betalinger sker rettidigt og til rette modtagere. Ligeledes sikrer vi det rette kontrolmiljø og klargøring af materiale til revisor.
- Løbende bogføring og betaling af bilag.
- Afstemning af alle statusposter inkl. bankkonti.
- Rådgiving om og efterlevelse af regnskabsinstruks.
- Opgørelse og afregning af moms.
Løn- & HR-administration
Ansættelse, support og drift
Løn er den største udgiftspost i en sognekirke, og samtidigt er medarbejdere den afgørende faktor for at lykkes med kirkens liv og vækst. Derfor er det både kirkeligt og medarbejdermæssigt afgørende, at der er styr på lønbehandlingen og lønudgiften. Dette sikrer vi sammen med jer.
- Ansættelseskontrakter og faglige organisationer.
- Indberetning af løn og honorarer (A&B-indkomst).
- Registrering og opfølgning på ferie og fravær.
- Ansøgning og opfølgning på lønrefusioner.
Rapportering
Økonomisk overblik
Det er nemt at blive økonomisk overrasket, og derfor får I en månedlig økonomioversigt, så I holder fingeren på pulsen og kan agere proaktivt. Ligeledes udarbejder vi naturligvis de formelle kvartalsrapporter og årsregnskabet.
- Månedlig økonomioversigt inkl. likviditet.
- Opmærksomhedspunkter og forbedringsforslag.
- Udarbejdelse af kvartalsrapporter.
- Regnskabsudkast og endeligt årsregnskab.
Budgettering
Økonomisk vision
Årsbudgettet er reelt den økonomiske udgave af jeres vision for kirken, og derfor hjælper vi jer i udarbejdelsen af årsbudgettet med at sikre denne sammenhæng mellem økonomi og vision, ligesom vi sikrer fremskrivning af faste udgifter.
- Budgetudkast med fremskrivninger.
- Afspejling af kirkens vision.
- Ændringer til drift, projekt og anlæg.
- Endeligt årsbudget.
Ekstra ydelser
Ovenstående ydelsespakke dækker drift af sognekirkens økonomi og HR. Vi står også til rådighed, når I ønsker deltagelse på menighedsrådsmøde, planlægger større tiltag eller skulle blive ramt af fravær.
Mødedeltagelse
Sparring og rådgivning på møder
Ydelsespakken ovenfor inkluderer fri sparring og rådgivning via telefon og mail. Dog træffes større økonomiske beslutninger på menighedsrådsmøder, og vi hjælper jer gerne med at belyse økonomiske forhold direkte på møder.
- Deltagelse i menighedsråds- og udvalgsmøder.
- Gennemgang af regnskab og sparring på budget.
- Belysning af økonomien ved større beslutninger.
- Fast skarp pris per møde.
Vikariering & Rådgivning
Hjælp ved udfordringer og nye initiativer
Når I overvejer nye initiativer for kirken, eller der opstår udfordringer, er Finora klar til at hjælpe. Vi træder til ved fravær, yder support til ad hoc økonomiopgaver samt analyserer økonomiske og HR-mæssige konsekvenser af nye initiativer.
- Vikariering ved fravær eller fratrædelser.
- Bistand ved større projekter og anlæg.
- Hjælp ved sogneomlægning og -samarbejder.
- Prisfastsættes ud fra opgavens omfang.