Finora
Limfjordsvej 57, 2720 Vanløse
Telefon: +45 61 33 15 60
Mail: lbendtsen@finora.dk
Kom godt i gang i det nye menighedsråd
Overdragelse af økonomi
– fra det gamle til det nye menighedsråd giver det bedste afsæt for at opnå en flyvende start for de nytiltrådte menighedsråd over hele landet.
Det nye menighedsråd starter ikke på en blank side. For snart skal det nye menighedsråd godkende regnskabet for 2024, selvom det er det gamle menighedsråd, der har styret årets første 11 måneder, ligesom det er det gamle menighedsråd, der har udarbejdet budgettet for 2025, som det nye menighedsråd skal styre efter. For at komme godt i gang er det derfor vigtigt at få overdraget økonomien fra det gamle menighedsråd til det nye.
Økonomi er ikke bare kasserens ansvar. Selvom kasseren har en særlig økonomiopgave, så er det hele menighedsrådet, der er ansvarlig for kirkens økonomi, og derfor er overdragelsen relevant for alle i det nye menighedsråd. En god overdragelse omfatter som minimum en gennemgang af kvartalsrapporten for 1.-3. kvartal 2024 og budgettet for 2025 samt en dialog om risikofyldte regnskabsposter. Derudover er det vigtigt, at det nye menighedsråd aftaler, hvordan de vil styre kirkens økonomi.
-
Kvartalsrapport for 1.-3. kvt. 2024
I november godkendte det gamle menighedsråd kvartalsrapporten for årets første ni måneder, så en overdragelse heraf vil give et frisk billede af økonomien. Hvordan er året gået hidtil? Hvad er de væsentligste afvigelser til budgettet? Og hvad er forventningerne til årets sidste kvartal?
-
Budget for 2025
Budgettet er den økonomiske udgave af det gamle menighedsråds vision for kirken. Så hvilke mål og ambitioner er indbygget i budgettet? Og hvad er de væsentligste opmærksomhedspunkter?
-
Risikofyldte regnskabsposter
Ofte er det de samme regnskabsposter, der løber over. Det kan f.eks. være anskaffelser og vedligehold. Der kan også være svært opnålige mål indbygget i budgettet. Så hvad har historisk været svært at styre økonomisk? Og hvilke nye mål skal der holdes ekstra øje med?
-
Styring af kirkens økonomi
På baggrund af den overdragne økonomi afklarer det nye menighedsråd, hvordan økonomien skal styres fremover. Hvad gør kasseren, og hvad skal de øvrige menighedsrådsmedlemmer gøre? Og hvad skal regnskabsfører og medarbejdere gøre?
Kontakt
Mail: lb@finora.dk
Telefon: +45 61 33 15 60
Adresse
Limfjordsvej 57 | 2720 Vanløse
CVR: 26936985
© Finora | All Rights Reserved | Cookie- og privatlivspolitik
Designed and created with ❤ by KarstenHede